Kapitel 1447

Chicago var halvt i søvne, svævende mellem bevidsthed og drømme.

I sin tåge hørte hun Fionas stemme, "Chicago, tid til at stå op."

Chicago strakte sig dovent i sengen, hendes øjne stadig lukkede. "Det er jo ikke engang lyst endnu. Jeg vil sove lidt mere."

Mumlende for sig selv, huskede hun pludse...

Accedi e continua a leggere