Kapitel 87

Vi tog afsted, da solen stod højt på himlen. Jeg troede aldrig, det ville være så udmattende, og vi kom først hjem, da det allerede var mørkt. Da jeg vendte tilbage, stod Hugo med korslagte arme og ventede på mig.

"Hvorfor ventede du ikke på mig?" spurgte Hugo.

"Maden og medicinen skulle uddeles, ...