120

Kapitel 17

Skoven var levende med hvisken.

Vinden raslede gennem de gamle træer, deres tårnhøje skikkelser kastede uhyggelige skygger under den blodrøde glød fra fuldmånen. Bavandas åndedræt kom i korte, ujævne stød, mens hun fulgte Theresa dybere ind i mørket.

Hun burde ikke være her—det vidste...