Kapitel 120: Den skjulte sti-2

Gråheden hvirvler rundt om mig igen. Denne gang er tomheden mere undertrykkende, stilheden mere øredøvende. Jeg mærker en urolig kulde krybe over min hud, en forudanelse om noget mørkt og uhyggeligt.

Jeg står alene i Intethedens rige, en endeløs udstrækning af ingenting, der strækker sig i alle ret...