67. Tro mig, jeg prøver at hjælpe.

"Jeg forstår det ikke," mumlede Eve, en smule forvirret. Luna blev ved med at kigge mistænksomt på hende; hendes ansigtsudtryk var ulæseligt. Kvinden selv virkede forvirret, men rynken i hendes pande viste tydeligt hendes utilfredshed. Eve så kvinden rejse sig og tage et par vaklende skridt tættere ...