Tingene derimellem (fortsat)

Lita rystede på hovedet. Hun ville ikke sige noget. "Nå, hvad det end var, så gjorde det ondt nok til at vække mig," han glattede hendes hår og trak hende tættere ind til sig, "Jeg hader at føle din smerte. Det er som glas under min hud."

"Vække dig? Hvad--?"

"Vi er forbundet nu, hvis du har ondt,...