Kapitel 148

KESTER.

Junes latter brød stilheden.

Jeg reagerede ikke.

Men jeg mærkede en langsom vrede kravle op ad ryggen. Det var hverken vrede eller frygt. Bare en stille, farlig raseri, der pressede som koldt stål bag mine ribben.

"Tror du, jeg er dum?" spurgte hun, løftede hovedet, hagen vippet med et s...