Kapitel 164

KASMINE.

Jeg gik rastløst rundt i stuen som en fange, der ventede på en dom, jeg allerede vidste ville knuse mig.

Overalt hvor jeg vendte mig, stirrede de forbandede billeder tilbage på mig – mig, smilende som om livet var perfekt.

Jeg hadede dem.

Jeg hadede, hvordan de frosne øjeblikke af glæde...