Kapitel 65

KESTER.

Tavsheden sad godt mellem os, efter vi havde fået vores mad. Maden var ikke andet end en rekvisit. Det var tydeligt, at ingen af os var sultne, af forskellige grunde.

For mig havde jeg ingen appetit - ikke for dette. Min sult lå et andet sted, i den varme omfavnelse af min besættelse, den ...