Kapitel 90

KESTER.

Hun stod der stadig. Hun fucking stod som om hun kunne fucking fikse mig.

Frygten i hendes øjne forsvandt alt for hurtigt, opløst i noget værre. Noget sygeligt.

Bekymring.

Hvad var hun? Kasmine? Min mor? En eller anden fucking helgen, der troede hun kunne samle mig igen, stykke for stykk...