314

Lucy

Jeg gøs igen og krøb sammen i min jakke, mens resten af klassen fandt deres pladser. Sollyset malede dovne striber hen over bordet. Jeg kunne stadig mærke summen af besværgelsen i mine årer, snoende sig gennem mine tanker. Dødelig. Besværgelserne var dødelige, og det var skræmmende, men alligev...