6. Min 18 års fødselsdag

Lucy

Det var nu en uge siden, jeg vågnede op i sengen mellem Matt og Tony. Hver dag fodrede de mig, sad med mig, og selvom jeg ikke sagde meget, virkede ingen af dem til at være irriterede over det. En af dem var altid hos mig, når jeg skulle sove; det var som regel Matt, men nogle gange var Tony der også, klædt i jakkesæt og krøllet sammen på min anden side.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at måske mente de det ikke ondt. At de måske endda holdt af mig.

"Hvad tænker du på?" spurgte Matt, mens han lå ved siden af mig og snoede sine fingre i mine krøller, som han plejede at gøre.

"Hvorfor... kigger du sådan på mit hår?"

Han smilede. "Jeg har sagt, at jeg foretrækker langt hår. Jeg venter på, at det vokser."

Jeg kunne ikke lade være med at grine af den måde, han surmulede på. Hans øjne lyste op, og han rykkede tættere på, trak mig ned til at ligge ved siden af ham.

"Det er første gang, du har grinet," mumlede Matt blidt og strøg sine læber mod min pande. "Alle de vittigheder, jeg har fortalt? Synes du bare ikke, jeg er sjov?"

Jeg sank en klump og vidste ikke, hvordan jeg skulle svare.

"Nej," hviskede Matt, hans stemme lidt desperat, mens han holdt mit ansigt i sine hænder. "Lad være– det var ikke meningen..."

Han så fortabt ud, som om han ikke vidste, hvad han skulle sige.

"Jeg... var bange," hviskede jeg og kiggede op på ham. "Efter alt det, der skete..."

Han kiggede væk og rynkede panden. "Jeg kan ikke tro, at jeg bliver nødt til at fortælle Tony, at han havde ret. Han er allerede alt for selvsikker."

Mine læber trak sig op i et smil. "Han er... beskyttende over for dig."

Matt kiggede på mig. "Mere som kontrollerende."

Jeg rynkede næsen. "Du burde lytte mere til ham."

"Ikke dig også!"

"Hun er fornuftig," lød Tonys stemme ind i rummet. Jeg vendte mig for at se på ham, mens han lænede sig mod døren og bare betragtede os på afstand. "I modsætning til nogle andre."

Matt fnøs og trak mig tættere. Jeg kunne forestille mig ham række tunge ad Tony.

"Jeg vil hellere være ufornuftig end stram hele tiden."

"Da det er din skyld, at jeg skal være stram hele tiden, hjælper du ikke din sag."

Jeg grinede, og Tonys øjne blev store. For et øjeblik blødte hans blik op, og et blidt smil kom frem på hans læber. Jeg var chokeret. Jeg havde aldrig set ham se sådan ud før.

Han stak sin telefon i lommen og gik hen over rummet til os, før han satte sig på sengekanten.

"Mindre bange nu?"

Jeg fugtede mine læber og nikkede. "L-Lidt."

Matt fnøs. "Du skræmmer hende igen!"

Jeg smilede og så på Matt og Tony skændes igen. Som sædvanlig løb Matt tør for ting at sige og tabte. Han trak mig tættere på sig og begravede sit ansigt i min hals.

"Tony er ond ved mig som altid."

Jeg kiggede på Tony, der så helt upåvirket ud. Jeg klappede Matt på hovedet.

"Måske skulle du ikke starte skænderier, når du ved, du vil tabe?"

Tony kastede hovedet tilbage og lo. Det var en varm, fyldig lyd, der fik mig til at smile. Jeg ønskede, at han ville grine mere.

"Eller, han kunne være en god storebror og lade mig vinde."

"Lad være med at være en forkælet unge," fnøs Tony. Hans telefon ringede, og han sukkede, mens han rejste sig. "Jeg er nødt til at tage den her. Lad ikke Matt slippe af sted med noget."

Så snart han var gået, løftede Matt hovedet med et frækt grin. Han rullede mig om på ryggen og svævede over mig. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Hans øjne var mørke, da han så ned på mig. Lagnet dækkede hans hoved og omgav os i det bløde hvide stof.

"Jeg siger det ikke, hvis du ikke gør."

"Hvad?"

Før jeg kunne spørge igen, kyssede han mig. Min mave slog en kolbøtte. Jeg forsøgte at vende mig væk, men han gled sin hånd ind i mit hår og holdt mig fast. Jeg kunne mærke noget hårdt presse mod mit ben, da han rullede sine hofter og kilede sig mellem mine ben.

Han udstødte en blød stønnen og lod sine læber falde ned til min hals, hvor han nappede. Jeg gispede ved den kildrende, behagelige følelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg lod ham gøre, hvad han ville. Varme begyndte at samle sig i min mave. Jeg gispede og stønnede, ude af stand til at stoppe mig selv.

"Du lyder så–"

"Matt!" Tonys stemme skar gennem luften. Lagnet blev revet af, men Matt stoppede ikke med at nappe og slikke min hals. "Vis lidt selvbeherskelse."

Matt løftede hovedet, mens jeg forsøgte at få vejret. "Hun er stadig påklædt."

Jeg kiggede op på Tony, som sænkede blikket til, hvor Matt havde nappet min hals.

Så mødtes vores blikke.

"Jeg troede, jeg sagde, at du ikke skulle lade ham slippe af sted med noget?"

Jeg blinkede til ham. Han sukkede og trak Matt væk fra mig. Matt fnøs.

"Så ond," sagde Matt. Så blinkede han til mig. "Det ser ud til, at vi er blevet opdaget."

Jeg smilede lidt, mens mit hjerte begyndte at falde til ro. Tony satte sig ved siden af mig på sengen og lod sit blik glide over mig.

"Er du okay?"

Jeg nikkede.

"Jeg er glad for, at du begynder at slappe af," sagde han. "Der er noget, jeg er nødt til at spørge dig om."

Jeg rynkede panden og kiggede på ham, ventede på, at han skulle fortsætte.

"Hvordan kom du derhen?" spurgte Tony. "Hvem solgte dig til auktionen?"

Jeg kiggede væk fra ham. "... mine plejeforældre."

Jeg trak mine ben tættere på mig. "Jeg indså ikke engang, at det var min fødselsdag."

"Hvad?" råbte Matt.

Jeg krympede mig. "Min... fødselsdag. Min attende fødselsdag."

Tony og Matt kiggede på hinanden. Et utilfredst udtryk gled over deres ansigter. De så ud til at have en slags samtale, før de kiggede tilbage på mig.

"Du er lige fyldt atten."

Jeg nikkede.

Tony smilte skævt. Matt så lidt anspændt ud, men han stirrede på mig.

"Nå, vi må gøre det godt igen."

Jeg blinkede, usikker på hvad det betød, men Tony trak mig tættere på. Duften af hans cologne fyldte min næse, da han kyssede mig.

"Vi vil være blide," lovede Tony.

Lyset gik ud, og jeg rystede under ham. Jeg hørte Matt glide op ved siden af os, og hans hånd gled over mine lår. Før jeg vidste af det, var mit tøj væk. Matts hånd var mellem mine ben, strøg mig og sendte bølge efter bølge af nydelse gennem mig. Tony kyssede mig så dybt, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Så gled hans hoved længere ned til mit bryst.

Jeg pressede mig op mod varmen fra hans mund. Jeg kunne næsten ikke trække vejret.

"Jeg– Matt–Tony–Please!"