Kapitel 125

Claires synsvinkel

Vi fryser alle sammen. Ingen rører en muskel. Jeg trækker ikke engang vejret. Det kan ikke være sandt... nogen i flokken har dræbt vores alfa. Den første lyd, der høres i huset, er knust glas. Glasset, som min mor holdt, ligger nu i stykker på gulvet. Mine øjne vender sig mod hen...