CH343

Ren

Jeg trådte frem, svævende—fløj frem og drev mit sværd lige igennem hans mave.

Hans åndedræt stoppede. Øjnene blev store.

"Jeg var langt forbi at være rasende, før du satte mig i den dumme kjole."

Et øjeblik blev korridoren stille bortset fra lyden af hans åndedræt og den bløde hvislen af stål, ...

Log ind og fortsæt med at læse