101. „Du har brug for en læge!“

Banken lyder som et pistolskud.

Skarpt.

Invasivt.

Alt for virkeligt.

Christopher stivner i mine arme. Først er det kun en rykning i hans skuldre, men så strammes spændingen dybt og breder sig gennem hver muskel, der er presset mod mig. Hans vejrtrækning vakler, trækkende mod min hud i et brudt gis...

Log ind og fortsæt med at læse