Det ufødte barn.

Marmorgulvene skinnede stadig som glas. Det gjorde de altid. Uanset hvor mange år der gik, var det hele præcis det samme. Koldt, perfekt og ubarmhjertigt, det var sådan det føltes her. Min far stod i den store indgang, indrammet af lys, der strømmede gennem de høje vinduer. Hans jakkesæt var nyt, ha...

Log ind og fortsæt med at læse