Ren, mørk, vold

Lilly

Vi går forbi baren og ned bagerst i klubben, mens Kevin undervejs peger forskellige ting ud.

“Vi tager en ordentlig rundvisning, når vi har fået dig på plads, men det her,” siger han og nikker mod et tastatur ved en rød dør, “det er kun for pigerne, selvfølgelig—med Luciano og mig som undtagelser.”

Han viser mig koden, og vi går ind. Det er meget større end omklædningsrummene på Thrive. Der ligger et tykt, blødt rødt tæppe, og væggene er sorte. Spejle og sminkeborde står langs rummet, og et par piger sidder allerede og gør sig klar. Jeg er lettet over, at jeg ikke er den eneste, der kan lide at komme i god tid.

“Hej! Uuuh, er det her den nye pige, du fortalte mig om, Kevin!?”

En blond, Barbie-agtig eksplosion springer op fra sin stol og nærmest hopper hen til os i lyserøde stiletter med tårnhøje hæle. Hvordan hun undgår at brække nakken, fatter jeg ikke. Hun har et sæt på i skrigpink læder: en bh og matchende, korte shorts. Hendes bryster ser ud, som om de når som helst kan hoppe hende op i ansigtet og slå hende ud. Det platinblonde hår er samlet i en høj hestehale, og hendes makeup får hende til at se næsten uskyldig ud—hvis man altså ikke kigger længere ned end skuldrene på resten af outfittet.

“Jeg hedder Candy!” siger hun og trækker mig ind i et kram, der helt ærligt føles som noget, jeg burde betale for, når man tænker på, hvor meget af hendes bryster der presser sig ind mod mig.

“Er det, fordi du er sådan helt sød og sprudlende og pis?” spørger jeg, før jeg når at registrere, hvor åbenlyst flabet min tone lyder.

“Ha! Præcis. Sød som slik, og de vil alle sammen have en smagsprøve,” siger hun og blinker. “Så, hvad hedder du?”

“Åh, undskyld. Lilly,” svarer jeg med et halvt smil.

“Neeej, skat, du skal have et kunstnernavn! Gud ved, at mine forældre aldrig ville have døbt mig Candy. Vi vælger kunstnernavne for at beskytte os mod creeps, der prøver at snige sig ind i vores liv uden for klubben.”

“Nå. Altså, jeg har ikke et.”

Jeg behøver ikke fortælle hende, at Lilly ikke engang er mit rigtige navn, så jeg har aldrig rigtig tænkt, at det betød noget, om jeg brugte det i klubberne. Hvis nogen prøver at finde mig på det navn, så gør de det ikke. Det har jeg sørget for.

“Blev du ikke flyttet hertil fra en anden klub?”

“Jo?”

“Så hvordan beskyttede du dig mod creeps? Hvad ville der være sket, hvis nogen brugte dit navn til at finde ud af, hvor du boede?”

“Åh, altså—hvis nogen var klam, så ville jeg bare slå dem i kuglerne, stikke fingrene i øjnene på dem eller brække armen på dem eller sådan noget,” siger jeg og trækker på skuldrene.

Candys øjne bliver store. Kevin stivner synligt ved siden af mig, og først dér går det op for mig, hvor unormalt det lyder, når det kommer fra en kvinde på knap halvanden meter, som egentlig burde være fin og forførende.

Efter det, der føles som en evighed, men sikkert kun er et minut, hvor jeg holder vejret, begynder hun at grine. Altså virkelig grine. Hun bøjer sig forover og holder sig på maven, mens hun tørrer en vildfaren tåre væk, før den kan ødelægge hendes perfekt lagte ansigt.

“Okay, så dit kunstnernavn fra nu af bliver Violence,” siger hun med et ondt smil.

Jeps. Jeg kan lide den her pige.

Efter Candy vifter Kevin væk og siger, at pigerne nok skal klare den herfra, hilser jeg på de andre og bliver vist hen til mit eget bord. Det har alt, jeg har brug for: splinternye produkter i den dyre ende. Candy forklarer, at Luciano sørger for, at hver eneste pige her bliver taget godt af, med alt hvad de skal bruge for at se ud, som rollen kræver.

Så viser hun mig garderoberne, smart placeret mellem hvert bord langs væggen. Hver pige har sit eget walk-in-closet, som jeg sværger er på størrelse med mit hotelværelse. Der er det samme røde tæppe og de samme sorte vægge med gulddetaljer, og stativerne fra gulv til loft på alle fire vægge bugner af tøj, sko og accessories. Alt ser helt nyt ud, stadig med prismærker på, og da jeg kigger nærmere, er det hele i min størrelse—fra bh-skåle til sko.

“Ha, ja. Jeg så præcis sådan ud, da jeg første gang så min garderobe. Alt her er håndplukket til dig, som regel af Kevin. Han har virkelig god smag og en evne til at aflæse, hvilken stil en pige har.”

“Har Kevin valgt alt det her til mig?”

“Tja, nej, ikke helt,” siger hun uden overhovedet at forsøge at skjule sin fornøjelse. “Jeg har fået at vide, at din garderobe er håndplukket af Luciano.”

Hvorfor i alverden skulle Luciano gøre det for mig? Hvordan skulle han overhovedet kende mine størrelser? Jeg har jo ikke engang mødt manden. Jeg er bare et ynkeligt tilfælde, hans søster bad ham tage sig af, og så har han brugt alle de penge og købt alle de her ting med mig for øje?

Det giver ingen mening …

Som om hun enten ikke kan se det—eller er ligeglad med mit indre sammenbrud—griber Candy min hånd og hviner, og det rykker mig tilbage til virkeligheden. Jeg kniber øjnene sammen mod den blonde energibombe, der nu hiver ting frem til højre og venstre og midt i det hele, holder dem op foran min krop, som om hun klæder en Barbie i menneskestørrelse på.

“Okay, jaaaaa! Det er den. Tag den her på,” siger hun og holder et sort læderkorset op med matchende undertøj.

Da jeg har fået outfittet på, sætter jeg det sammen med solide sorte hæle, der snøres op om læggene, og en sort læderchoker, der mest af alt ligner et halsbånd—men det passer til udtrykket. Candy samler mit lange, sorte hår i en stram, høj hestehale og lægger derefter en smokey eye, en anelse blush og mascara. Hun siger, at jeg ikke behøver ret meget makeup, fordi min hud er fejlfri, og at hun bare vil fremhæve mine træk—især mine elektrisk blå øjne og mine bløde, lyserøde læber.

“For pokker, girl, du har virkelig gjort noget ved hende, Candy. Mændene kommer til at guffe hende i sig. Du får konkurrence nu,” siger en af de andre piger, Ruby, bag os, mens hun beundrer spejlbilledet i det gulv-til-loft-spejl.

Da jeg ser på mig selv, bliver jeg helt paf. Jeg har haft outfits på fra Stacy og gjort mig klar hver aften, jeg arbejdede på Thrive, men det var hendes stil.

Det her? Hvad er det, jeg ser nu?

Det her er mig.

Ren.

Mørk.

Violence.