Kapitel 232: Du skal have ondt af dig selv

Kapitel 232: Du Bør Have Ondt af Dig Selv

Camilla

Jeg stønnede, da jeg åbnede øjnene mod morgenens lys, mit hoved drejede sig for at se en række store vinduer langs væggen, deres gardiner trukket fra så meget som det tykke stof tillod. Det var som om, de bevidst var blevet trukket helt fra, så ikk...