Kapitel 155

Jeg sad krøllet sammen i min vindueskarm med en lydbog på min telefon. Jeg var sur, fordi jeg ikke måtte læse i et par dage endnu. Gardinerne var trukket for, og lyset var dæmpet. Drew og lægen kaldte det hjernerehabilitering, og jeg forstod godt, hvorfor de havde anbefalet det, da jeg havde fået me...