Kapitel 20

Jeg vågnede med en urolig følelse. Ikke angst, præcis. Ikke bange. Men noget var ved at ændre sig i luften, og jeg følte det i brystet, før jeg kunne sætte ord på det.

Tvillingerne sov stadig tungt på hver side af mig, varme og solide. Jeg lå der et stykke tid og så det bløde morgenlys sprede sig ov...