Kapitel 34 - Sanser

Hopes synsvinkel

"Vågn op, sovetryne," Callum napper mig i tæerne, før han kravler op i sengen og sætter sig overskrævs på mig.

Rummet føles dunkelt, og jeg kunne ikke se noget lys komme fra vinduerne.

"Neeej... hvad er klokken?" klynkede jeg og følte, at jeg kunne bruge mindst en time mere p...