48. En barndomshukommelse

"Vent, lige nu?" Mine øjne blev store, lidt forskrækket, da jeg ikke engang vidste, hvad jeg skulle forvente. Eller rettere, hvad der blev forventet af mig.

"Du kunne i det mindste prøve at påkalde hende," foreslog Zara, og Jess nikkede hurtigt med på den, mens jeg sad der og kiggede mellem dem, he...