Kapitel 215

Min far sukkede, og min mors øjne blev fyldt med tårer, mens hun snøftede, "Vi er familie. Der er ingen grund til at være så formel. Kom, lad os sætte os og snakke. Macy, lav noget kaffe!"

Jeg blev dybt rørt. Min fætter var en person, der huskede venlighed. Bare det, at han tog sin familie med for ...