Kapitel 228

"Det var ham, der lige bar Mya ud. At gå barfodet må have gjort ondt som bare pokker."

Alle talte i munden på hinanden. Lillian kiggede på mig med en blanding af medlidenhed og stolthed, mens Kelsey græd. "Det er min skyld. Hvis det ikke var for mig, ville Mya ikke være blevet bidt af slangen, og J...