Syvogtreds

POV Amelia

Toget rystede under mig, dets rytmiske klapren var en dårlig erstatning for den ro, jeg så desperat søgte. Jeg stirrede ud af vinduet og så landskabet sløre sig til et lærred af dæmpede grønne og brune nuancer. Marcelo sad overfor mig, tavs og grublende, hans blik fastlåst på et ubestemm...