Kapitel 6

Mørket strakte sig langt, Alexa åbnede munden for at råbe, men hendes stemme kom ikke ud. Hun panikkede og forsøgte at skrige, men forgæves. Hun prøvede at bevæge sig, men hendes fødder var fastlåste. Da hun kiggede ned, opdagede hun, at hun stod i en pøl af blod. Hendes hænder var smurt ind i det, og pludselig blev hun suget ned og druknede i blodet.

Hun vågnede med et skrig, gennemblødt af sved, gispende kiggede hun rundt og undersøgte sine hænder for blod, men de var rene. Hun sukkede lettet. Hun begravede sit ansigt i sine håndflader, "Endnu et mareridt!" Hun sukkede. "Op med humøret, Alex!" Hun klappede sig selv på kinderne.

Det var den anden dag her, og alt, hvad hun havde gjort, var at sove efter den forfærdelige hændelse, så det var indlysende, at hun ikke fik nogen søde drømme. Hun ville væk fra dette sted, og det ville hun om få dage. Hun huskede sin samtale med sine venner i går, tvillingernes forældre ejede et stort sikkerhedsfirma, og de var også medlemmer af Jægerforeningen, en mærkelig hobby de havde, og hun håbede virkelig, at det ville hjælpe. Nu skulle hun bare samarbejde med væsnerne her, så hun kunne få en chance for at kontakte dem.

Hun friskede sig hurtigt op. "Lad os gå ud og få noget frisk luft," smilede hun til sig selv, mens hun gik ud af sit værelse.

Udenfor fik hun endelig et klart syn på stedet i forhold til natten før. Stedet var virkelig smukt, flere enetages huse stod på række, adskilt af en smal gade, omgivet af træer. Det var et smukt syn. Den kølige brise raslede i bladene, fuglene kvidrede sødt, børnene løb ud af deres huse og legede tagfat. Synet fik et bredt smil frem på hendes ansigt.

Få mennesker samlede sig foran hende og hviskede til hinanden. Nogle af dem bukkede kort og gik videre. Hun smilede nervøst og skubbede sit hår bag øret. Lige da hun troede, at det ikke var anderledes end en normal verden, fik hun en realitetstjek. En flok mennesker samlede sig omkring, og hvisken blev højere. Hun kiggede i retningen, hvor alles øjne var rettet mod. En gruppe ulve kom gående, og folk trådte til side og gav plads til dem. De rykkede også til side og gav plads til personen bag dem. Manden gik med selvtillid og ledte en gruppe mænd bag sig. Mængden jublede af en eller anden grund, hun ikke kendte. Hun stod på tæer for at få et bedre udsyn, men hun kunne ikke se hans ansigt.

Da han nåede foran huset, hvor hun boede, stoppede han og kiggede i hendes retning. Det var da, hun endelig så ham. Hans gyldne øjne mødte hendes hasselnøddebrune, og hendes åndedræt gik i stå. Hun var betaget. Han fortsatte derefter sin gang et sted hen. Hun blev ved med at kigge, indtil hun kun kunne se hans kulsort hår forsvinde ind i huset for enden af gaden. Hun stod der fortryllet.

"Han er sååå hot!" Conner klappede hende på ryggen bagfra. Alexa svarede ikke, hun forblev forbløffet.

"Reagan Terrel, vores Alfa Konge," hviskede Tyler i deres øre.

"For fanden, du skræmte mig!" Conner slog Tyler.

"Reagan..." hviskede Alexa.

"Red mig, Alex!" Han skjulte sig bag Alexa og trak hende ind mellem sig og Conner. Hun blinkede, som om hun endelig var ude af fortryllelsen.

"Hold op, drenge." Alexa stoppede Conner, der var ved at svinge sin næve, "Og Tyler, slip mig," hun stirrede på ham over skulderen.

"Okay, undskyld," Tyler slap hende med et stort fjollet smil på ansigtet.

"Glem det," Conner rullede med øjnene og vendte sig mod Alexa, "For fanden, han er så hot," hun viftede sig selv i ansigtet, mens hun kiggede på den flotte fremmede, "Hvordan har jeg ikke lagt mærke til ham før?"

"Fordi han lige er kommet tilbage. Han var ude og kontrollere en fejde i den anden ende af byen, nogle Udstødte skabte problemer." forklarede Tyler, "For resten, var din favorit ikke Jacob? Skifter du nu?" Han klikkede med tungen.

"Nej, Jacob er altid nummer 1. Han er min nummer 2. Kan jeg få hans autograf?" Connors øjne lyste op, mens hun viftede med sin usynlige hale.

"Hmm, nogen anden kan få den til dig," han kiggede suggestivt på Alexa.

"Mig?" Alexa rynkede panden, "Nej," hun rystede på hovedet.

"Kom nu, Alex. Du er dronningen!" Tyler gestikulerede til Conner med hævede øjenbryn.

"Åh ja! Vær sød, Alex, vær sød! Pretty please! Hmm?" Conner puffede til hende.

"Nej." Hun nægtede bestemt.

"Vær sød, Alex. Vær sød!" Hendes veninde klynkede og stampede med fødderne.

"Argh! Fint!" Hun udstødte et opgivende suk, da hun endelig gav efter for hendes klynkeri.

"Hvad venter vi så på? Lad os gå!" Tyler lagde armene om deres skuldre.

"Mener du nu?.... Ikke nu, tak," Alexa prøvede at vride sig fri, men Conner greb hende i armen og trak hende med.

De nåede foran huset, som grundlæggende fungerede som et kontor for ulvene til vigtige diskussioner og lignende.

"Skal vi bare vente her?" Alexa stoppede foran døren. "Lige før sagde du, at de diskuterede noget vigtigt, han må være travlt, lad os ikke forstyrre? Han bryder sig måske ikke om afbrydelsen?" Hun prøvede at finde på en undskyldning.

"Tværtimod," Tyler smilede til hende, "han vil blive begejstret for at se dig," Han blinkede.

"Hmm.. hvorfor?" Hun hævede øjenbrynene.

"Oho Alex, bare gå," gestikulerede Conner.

"Men-"

"Bare gå," opfordrede Conner hende.

"Okay, okay," Alexa tog en dyb indånding og trådte frem, "Ved nærmere eftertanke, lad os lade være," Alexa drejede rundt og trådte væk fra døren.

Lige da kom Reagan og et par andre mænd ud.

"Nu!" Conner skubbede hende i hans retning, lige da hun var ved at snuble, greb han hendes hånd og stabiliserede hende. Han sendte først Conner et skarpt blik og skiftede så sit blik til Alexa, hans blik blødte op. Hun blev fanget i hans øjne. "Er du okay?" spurgte han.

"Mm." Hun formåede knap at nikke, hun hørte så Conner rømme sig bag hende, "Alex." Hun hørte hende hviske.

"Kan jeg få en autograf?" Alexa udbrød.

Han rynkede panden, "Autograf?"

"Min ven" Hun trak sine hænder tilbage, dem han havde holdt, hun trak så Conner frem, "Hun er stor fan af Jacob Black, Twilight-serien og hun elsker bare varulve, selv hendes navn er Conner, og hun er fan... af... dig? så ja, hun ville gerne have en... autograf." Alexa forklarede fumlende.

"Åh," Han smilede.

"Hej, det er Conner. Meget rart at møde dig," Conner kunne ikke holde sin glæde tilbage, da hun rakte hånden ud til et håndtryk.

"Hej, Conner. Reagan her. Rart at møde dig også." Han smilede, mens de håndtrykte. Han vendte sig derefter tilbage til Alex og rakte hånden frem, "Hej."

Hun blev igen fanget i hans øjne. Tyler puffede til hende, "Alex!"

"Åh... Hej, Alexa her, du kan kalde mig Alex," hun tog hans hænder og sendte et nervøst smil. Hvad er der galt med dig, Alex! Hvorfor opfører du dig som en teenager, der lige har talt med sin crush? Tag dig sammen! Skældte hun sig selv mentalt ud. Han fnisede, hun kneb øjnene sammen mod ham.

Lige da kom nogen og hviskede noget i Reagans øre, "Undskyld, men der er kommet noget op, jeg ser dig senere?"

"Mm.. ja." Alexa nikkede, da han slap hendes hænder og gik væk med de andre. Alexa løftede hænderne og stirrede på stedet, hvor hans berøring havde været.

"Jeg vasker ikke denne hånd," råbte Conner og stirrede på sin egen.

"Uh-huh?" Tyler kneb øjnene sammen.

Alexa vågnede op og satte straks hænderne ned, vendte sig mod Conner og mumlede, "Undskyld, jeg kunne ikke få autografen."

"Hvem bekymrer sig om en autograf? Alexa, glem planen, jeg bliver her!" Conner hvinede.

Alexa stirrede vredt på hende.

Følte blikket fra Alexa, pressede Conner læberne sammen, "Ups, undskyld," mimede hun, "Men jeg bliver selvfølgelig, hvis jeg kan se ham mere," tilføjede hun fnisende.

"Han plejer ofte at være ude, men nu hvor du er her, vil du helt sikkert se mere til ham," smilede Tyler og kiggede på Alexa.

"Hvad betyder det?" Alexa hævede øjenbrynene, Tyler trak bare på skuldrene og gik videre, han stoppede så og vendte sig mod dem, "Kom, jeg giver en rundvisning her, da I vil blive her i et stykke tid."

Hele tiden, hvor de gik rundt, følte hun øjne på sig, nogle stikkende blikke borede huller i hendes ryg, det blev svært for hende at fortsætte rundturen. Nogle kiggede på hende med forundring, i ærefrygt, nogle havde respekt i deres øjne, men én ting var hun sikker på, at hun ikke var populær blandt flertallet af folkene eller skulle hun sige væsenerne der. Blandt dem alle følte hun en specifik ond aura, hun kneb øjnene sammen i retningen og fandt en pige, der gik mod hende, hun udsendte en ond aura, den var meget stærk, næsten kvalmende, en stærk had rettet mod hende.

"Deres højhed," hun bukkede kort.

"Hvornår kom du tilbage?" Tyler kiggede på hende, han var helt overrasket, han havde ikke forventet hendes tilstedeværelse. "Under alle omstændigheder, Alex," han kiggede i hendes retning og gestikulerede "Dette er-"

"Tak, Tyler. Men jeg vil selv introducere mig," afbrød pigen Tyler og kiggede direkte ind i hendes øjne, "Det er Carla." Hun smilede, men det nåede ikke hendes øjne, Alexa følte et sug i maven, det vendte sig, der var denne kvalmende følelse.

"Alexa." Hun prøvede at smile, pigen bevægede sig med en hastighed, der fik Alexa til at spjætte, hun lukkede øjnene i forventning om at blive ramt, hun åbnede øjnene få sekunder senere, da hun ikke følte noget, Carla var gået forbi hende, hun vendte sig for at se på hende, som var gået hen til Reagan og var i samtale, Alexa kunne sværge, at hun følte drabslysten fra pigen, hun kunne fortælle, at pigen var dårlige nyheder, og hun lavede en mental note om at 'holde sig så langt væk fra hende som muligt.'