117 — JULIAN ADAMS (POV)

Jeg kigger på uret på mit håndled, de slanke visere tikker, mens sekunderne går. Jeg læner hovedet tilbage og stirrer nu på loftet, det skarpe lys blander sig med månelyset, der kommer gennem vinduet. Udenfor er natten faldet på, og der er ingen andre i bygningen udover vagterne og de andre ansatte,...