138 — JULIAN ADAMS (POV)

Min telefon summer i lommen, men jeg nævner ikke at tage den, fordi jeg ved præcis, hvorfor de ringer så meget; jeg har et møde om et par timer, og jeg burde gennemgå alle papirerne i stedet for at stå foran denne smykkebutik og lede efter den smukkeste diamant, jeg kan finde.

Jeg kører hånden genne...