170 - „Tak, min lille engel.“

"Brugte at være?" Jeg kigger blidt på Julian, bange for at røre ved et så følsomt emne, og klemmer hans hånd beroligende.

Julian sukker og ser hen mod det andet hjørne af rummet.

"Jacks død knækkede os. Især min mor. Det med depression er, at det altid sniger sig op som en skygge. Det er der, selv n...