174 - Familien Adams

Jeg ved, at Julian sagde, at jeg ikke behøvede at bekymre mig, men i det øjeblik han kørte forbi villaens jerngitter, steg mit hjerte op i halsen.

Mine rystende hÌnder griber fat i stoffet pü min kjole, mens mine øjne dvÌler ved landskabet omkring os. Ejendommen er sü stor, at vi skal køre i mindst ...

Zaloguj się i kontynuuj czytanie