Kapitel 10

Jeg stirrer på hans lukkede øjne og bearbejder følelsen af læber mod mine egne.

De er bløde, ikke sprukne. Han åbner dem ikke, men presser vores mund sammen som puslespilsbrikker.

Det tager mig et øjeblik at forstå, hvad vi laver. Selv efter jeg indser det, er jeg frosset fast, mine tanker løber vil...