Kapitel 39

Det føles som om verden stopper. Selv mumlen i nærheden stilner.

Jeg er ved at begynde at græde med det samme, da jeg ser Alex stige ud af bilen. Blændet af det faktum, at det er ham, går jeg straks hen imod ham, klar til at kramme ham og kysse ham og...

Så tager jeg et øjeblik til at se på ham, og ...