Kapitel 79

De må have fornemmet noget, for deres tempo øges. Da vi når åen, drejer de til højre gennem vandet, sprøjter mig til og øger min ubehag.

Jeg tager mig sammen og holder ud, men snart er vi ude af vandet og under bjerget, klar til at klatre.

Så lugter jeg det. Blod. Og fyrretræ. Det er Alex!

Vi kan en...