Kapitel 94

Lyden af dørklokken forskrækker mig og får mine nerver til at ryste, selvom det er mig, der har ringet på. Klokken når ikke engang to gange, før døren åbnes, og mor står og stirrer på os fra indersiden.

Vi stirrer på hinanden i et par sekunder, før nogen af os bevæger sig, mens Alex venter akavet ba...