Kapitel 22

Isabelle

Bryson vækkede Zack omkring klokken 14, så han kunne holde øje med mig, mens jeg holdt øje med trusler. Han holdt fast i mig, mens jeg sad på hans enorme sovepose, og nægtede at lade mig gå. Det ville have været sødt, hvis ikke det var fordi, jeg også ville patruljere. Jeg sukkede irriteret...