• | 2 | •

A V A

Jeg vågnede op til nogen, der slog mig i ansigtet... virkelig hårdt, jeg fløj ud af sengen og stirrede på gerningsmanden.

Sophia gav mig bare et stort smil.

"Hvad vil du?"

"Mor bad mig vække dig, fordi naboerne inviterede os til frokost, og vi tager afsted om cirka 2 timer," sagde hun og gik ud af mit værelse.

Jeg kiggede på uret, der hang på væggen over min bogreol, og det var 12:14.

Jeg brummede, før jeg rullede ud af sengen (bogstaveligt talt) og gik ud på badeværelset.

Jeg tog et brusebad og tog mit tøj på. Jeg bruger lang tid på at gøre mig klar, så hvorfor ikke starte nu, ikke? Jo.

Jeg lagde bare lidt eyeliner, som fik mine grønne øjne til at se lysere ud, og lod mit brune hår hænge løst.

Jeg gik nedenunder for at få noget at spise, og da jeg nåede det sidste trin, så jeg Brian sidde ved køkkenbordet og drikke et glas vand.

Jeg løb hen til ham og krammede ham, jeg krammede ham nok ret hårdt, men hvem bekymrer sig, jeg har ikke set ham i lang tid.

"Hej Engel," sagde Brian og krammede mig tilbage.

Engel var et kælenavn, min bror kaldte mig, jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde ikke noget imod det.

"Hva—hvornår—hvordan?" stammede jeg og slap ham.

"Jeg kom her i går aftes, mor og far vidste det, de hentede mig, og derfor kom de sent hjem," forklarer han.

"Men far og mor sagde, de var til et møde."

"De var faktisk ikke til et møde, de hentede mig," grinede han.

"Åh," var alt, jeg sagde, før jeg gav ham et sidste kram.

"Betyder det så, at du tager med os til frokost hos naboerne?" spørger jeg.

"Jeps," svarer min søster for ham, mens hun går ned ad trappen.

"Vent, så du vidste også det her?" spørger jeg Sophia.

"Nej, jeg fandt også ud af det i dag, men tidligere, fordi jeg vågnede før dig," forklarer min søster.

"Er I klar til at gå, børn?" siger min far, mens han går bag min mor.

Vi nikker alle og går mod naboens hus.

•••

A/N

Stem og følg venligst! Tak

~ Yumna 🧡