• | 6 | •
A V A
Nå...jeg løj, denne dag kan blive meget værre, i dag er jeg nok faldet tre gange.
Flot måde at ydmyge dig selv på, Ava.
Den tredje gang var, fordi en eller anden dum tøs skubbede mig, fordi jeg "stjal" Blake fra hende. Hendes ord, ikke mine.
Det eneste, jeg har gjort, er at tale med ham en enkelt gang, og det var i matematik. Så slap dog af, kvinde, jeg stjæler ikke nogen mand.
Det var frokosttid, og jeg var på vej mod kantinen. Da jeg kom ind ad dørene, lå jeg straks på gulvet igen.
Hvorfor falder jeg så meget? Jeg er ikke engang så klodset.
Jeg kiggede op og så et par brune øjne stirre tilbage på mig. Drengen så ud til at være på samme alder som mig, han havde brunt hår.
"Åh gud, jeg er så, så, så ked af det, jeg så dig ikke," siger drengen, mens han rækker hånden ud for at hjælpe mig op.
Nå, i det mindste ved han, hvordan man undskylder.
Jeg kigger på hans hånd, så på hans ansigt og så tilbage på hans hånd.
Jeg tager gladeligt hans hånd, og han trækker mig op på mine egne ben igen.
"Nej nej, det er helt i orden, det var min skyld, jeg skulle have set, hvor jeg gik," svarer jeg.
"Åh, jeg er Conner," siger han og smiler til mig, mens han ryster min hånd.
"Øh, jeg er Ava, det er rart at møde dig," siger jeg.
"Er du ny her? Jeg har ikke set dig før."
"Ja, det er jeg, jeg startede faktisk i dag," forklarer jeg.
"Åh, så burde du komme og sidde med mine andre venner," siger han og trækker mig hen til et bord midt i kantinen.
Før jeg kunne afvise hans tilbud, afbrød nogen mig.
"Ava? Hvordan kender du Conner?" spurgte Rose.
"Åh, øh, jeg stødte ind i ham for et par minutter siden," svarer jeg.
"Så jeg besluttede, at eftersom hun er ny, kunne hun sidde med os," fortsætter Conner.
"Men hvordan kender du Ava?" spørger han Rose.
"Åh, det er fordi hun er den nye nabo, vi har snakket om," svarer hun.
"Åhh, så du er den Ava, som Rose ikke kan holde op med at snakke om," siger han med et grin.
Rose sender bare et dræberblik til Conner.
"Under alle omstændigheder, sæt dig ned, Blake kommer om et par minutter," siger Conner.
Åh, bare fantastisk, den grimme bumser sidder her også.
"Hej folkens," siger Blake.
"Hej," siger Rose og Conner i kor.
"Hvad laver hun her?" spørger Blake, mens han ser irriteret på mig.
Jeg ruller bare med øjnene og begynder at spise den elendige kantinemad.
"Hun stødte ind i mig ved indgangen til kantinen, så jeg sagde, hun kunne sidde med os, da hun er ny," forklarer Conner.
"Whatever," mumler Blake.
•••
B L A K E
Da jeg trådte ind i kantinen, stirrede alle pigerne allerede på mig, så jeg blinkede og sendte et smil til nogle af dem og gik videre til mit bord.
"Hej folkens," siger jeg.
"Hej," svarer Rose og Conner.
Da jeg var ved at sætte maden på bordet, fangede mit øje den der Ava-pige, der sad ved vores bord.
"Hvad laver hun her?" sagde jeg, mens jeg så irriteret på hende.
Hun rullede bare med øjnene og begyndte at spise sin mad.
Rullede hun lige med øjnene af mig?
Den ko.
"Hun stødte ind i mig ved indgangen til kantinen, så jeg sagde, hun kunne sidde med os, da hun er ny," fortæller Conner mig.
"Whatever," mumler jeg tilbage.
Jeg var for træt til at diskutere om hende, der sad med os, jeg vil tale med Rose om Ava, når vi kommer hjem.
"Hej Ava, vil du komme over til mig efter skole?" spørger Rose Ava.
Så må jeg vel fortælle Rose det senere...
"Øh—um-jeg-jeg vil gerne?" siger hun, ja...hun spørger, for det lød mere som et spørgsmål.
"Plus jeg tror, Cola savner dig," fniser Rose.
Det er ikke fair! Hvordan kan Cola elske hende og hade mig!
Ava smiler og rødmer.
Hvis jeg skal være ærlig, har hun et pænt smil, og hun har også flotte øjne, det minder mig om skoven, hun ser sød ud, når hun rødmer.
Vent hvad?
Jeg mente, hun har et grimt smil, hun har virkelig mærkelige øjne, det er farverne af bræk, og hun ligner en tomat, når hun rødmer...en uattraktiv tomat, ja.
"Du og Blake burde helt klart gøre det sammen," sagde Rose.
Hvad? Hvad skulle mig og Ava gøre sammen? Mener de—
"Ikke sandt, Blake?" sagde Rose.
"Øhm undskyld, jeg var ikke opmærksom, hvad sagde du," spørger jeg.
"Jeg sagde, at du og Ava burde synge sammen, I har begge en fantastisk stemme," sagde Rose.
Åh, så nu har denne pige også en fantastisk stemme, hvad kan hun ikke?
"Ehh, jeg ved ikke, jeg tror ikke, jeg har tid," løj jeg.
Det er en meget stor løgn, jeg er den mest fritidsperson, du nogensinde vil møde, nogle gange stirrer jeg bare på loftet, fordi jeg ikke har noget at lave.
Jeg vil gøre alt for at holde mig væk fra denne pige.
•••
