Kapitel 227 Tænk ikke engang på at forlade

Tiden syntes at gå ubemærket forbi, og vinden løftede Evas lange hår.

Da kvalmen forårsaget af hestens trav gradvist aftog, sænkede hun blikket og kiggede på hånden, der omfavnede hende.

Hendes stemme blev kold. "Har du fået nok af at kramme?" Personen bag hende stivnede pludselig. "Hvis du har få...