Kapitel 107

"Fenrir..." mumlede jeg, hans navn intet mere end en hvisket knurren.

Han kyssede min hud, pustede varm luft over mig og lod sin tunge glide hen over mig, som om han godkendte min smag. Armen omkring min talje stivnede, blev til stål.

Han kyssede mig igen.

Jeg lænede mit hoved mod hans bryst, gned m...