Kapitel 139: Alt vil være fint

Ryans synsvinkel

Hvem ved, om hun sad oppe på sit værelse og græd sine øjne ud uden nogen til at trøste hende. Jeg var så nervøs bare ved tanken, at jeg ikke opdagede, at jeg havde trykket på dørklokken for længe.

Øjeblikke senere knirkede døren op og afslørede Dahlia og Zoey, der stod med bekymre...