Kapitel 155: Jeg kan hvile nu

Zoeys synsvinkel

Jeg åbnede munden for at sige, at hun havde det fint, men så pressede jeg læberne sammen. Du er ikke i New York lige nu, og det er Nigel heller ikke, han er den eneste, der kan hjælpe dig. Min indre stemme advarede.

"Jeg... jeg er ikke sikker." Jeg gned min albue. "Jeg har prøve...