Kapitel 42: Han undskyldte

Dahlias synsvinkel

Jeg smækkede døren bag mig og krydsede armene over brystet, mens jeg undrede mig over, hvorfor jeg overhovedet lyttede til Zoey.

"Jeg går ikke, og det er det! Hvorfor forstår du ikke det?"

"Kom nu, Lia," jamrede hun. "Okay, fortæl mig. Hvorfor vil du ikke gå?" Hun krydsede bene...