113. Fuldstændig udmattet

Ophelias synsvinkel

Alt stoppede, skarpe lys skinnede ned og fik mig til at knibe øjnene sammen. Lyden var væk, og jeg stod der i hvad der lignede centrum af en lille falsk by i Europa. Mit hjerte hamrede, og hvor der før havde været grønne skikkelser, der lignede mænd, var de nu alle væk. Jeg var ...