Kapitel 45 Panik

Jeg må slå det ihjel! Langsomt løftede jeg mig op, mine tæer gravede sig ned i jorden, knæene bøjede, og jeg skød frem som en pil.

Til min overraskelse virkede det slet ikke bange for mig. Der var et glimt af menneskelignende foragt i dets øjne!

Det lavede en frygtelig skrigende lyd, som negle på ...