Kapitel 3
Tank
Jeg ser Lug Nut komme ud af legerummet, hvor jeg ved, at Lilly og tvillingerne er. Hun går altid derind, når hun passer tvillingerne her. Jeg plejer ikke at lægge mærke til det, fordi brødrene går derind for at sige hej til drengene. Henter han hende i aften? Tager han hende ud? Som en date? Lug Nut dater ikke, og det gør Lilly heller ikke. Det er ikke klubrelateret, det ville jeg vide. Jeg kan ikke holde ud, når nogle af mine brødre eller prospects rører hende. Jeg har lyst til at rive deres arme af for at lægge hænder på hende. Du undrer dig sikkert over, hvorfor jeg går så meget op i det. Det er fordi, jeg kender hvert et skridt, Lilly tager. For det meste, om jeg vil det eller ej. De fleste her omkring tror, jeg ikke kan udstå pigen, og jeg lader det blive sådan. Men det er længst fra sandheden. Da jeg reddede Lilly for alle de måneder siden, føltes det bare rigtigt, så snart jeg havde hende i mine arme. Som om det var der, hun hørte til. Jeg kom tæt på hende de første par måneder, hun var her. Og det er der, jeg fucker op. Jeg begyndte at få følelser for pigen. Følelser, jeg ikke burde have. Hun var knap atten på det tidspunkt, stadig ved at komme sig over, hvad Reapers havde gjort. Jeg er ti år ældre end hende. Jeg er ikke en god mand. Jeg har dræbt for min klub. Jeg slås. Jeg drikker. Jeg knalder rundt. Jeg er en hård biker med en dårlig attitude på en god dag. Jeg burde ikke føle noget for hende. Jeg er ikke god for hende. Lilly er alt det gode i denne verden. Det er jeg ikke. Så jeg trak mig væk fra hende. Jeg stoppede med at tale med hende, fordi når jeg hørte hendes stemme, ville min pik stå ret. For fanden, jeg kan ikke være i samme rum som hende uden, at den vil tæt på hende. Så jeg går. Hun fangede hintet og undgår mig nu for enhver pris. Jeg har endda været enig med nogle af bunnies om, at hun ikke burde være her. Lilly hører ikke til her. Ikke på grund af noget, hun har gjort. Lilly er for god til dette sted.
Man skulle tro, det ville være nok til at få hende ud af mit hoved. Ingen sådan held. Jeg lukker øjnene, og der er hun. Hun er overalt. Fra den måde, hun dufter af vanilje til hendes latter. De fleste fyre har ingen problemer med at kigge på Lilly. Med hendes taljelange hår, der minder mig om majs silke, som jeg vil køre mine fingre igennem. Til hendes lyse karameløjne, der får dig til at føle, at hun kan se ind i din sjæl. Og hendes krop. For fanden. Hun går i tøj, der er alt for stort til hende, men jeg ved, hun har en fantastisk krop under det. Tykke lår og hofter. En røv lavet til mine store hænder at gribe fat i. Og hendes bryster, for fanden, jeg ved, hun gemmer mindst c’er under de løse skjorter. For helvede, min pik er som et stålrør i mine jeans bare ved at tænke på hende.
Jeg har prøvet alt, jeg kan tænke på for at få hende ud af mit hoved. Jeg drak hver nat, indtil jeg sortnede. Jeg knaldede bunnies hver nat i forsøget på at slippe af med Lilly. Men for at komme af, skal jeg forestille mig Lilly. Jeg er gået så langt som at tale dårligt om hende med bunnies. Jeg har siddet tilbage og set bunnies chikanere hende og endda slå hende. Jeg greb ikke ind eller gjorde noget for at stoppe det, selvom jeg burde. Jeg lod det bare ske. Jeg bemærker den smerte og lidelse, jeg så i Lillys øjne hver gang, næsten dræbte mig. Jeg måtte få hende ud af mit hoved.
Virker noget af det? Nej. Alt det gjorde var at få mig til at føle mig som lort. Og få Lilly og mine brødre til at tro, at jeg er væmmes ved hende. Jeg kunne ikke udstå hende. Jeg ville have hende ud af klubben. Intet af det var sandt, men det holdt Lilly væk fra mig, så uanset hvor dårligt det fik mig til at føle, var det for det bedste. Lilly fortjener en bedre end mig. En, der ikke vil bringe mørke til hendes lys. Jeg føler mig som lort for at behandle hende sådan, men det er sådan, det skal være. Selvom det også koster mig min brødres respekt.
