25. Regn

Det er omkring frokosttid, da Caleb og jeg endelig forlader klaverrummet. Caleb fletter vores fingre sammen og kysser mine knoer, før han tager mig med til spisestuen. Hans duft er stærk, og jeg ved, han er glad. Jeg er ikke helt der endnu, men jeg føler mig ikke kun tryg, men også tilfreds. Jeg ved...