105. Han venter på mig.

Jeg stivner, ånden går i stå, da jeg mærker hans fulde vægt smelte mod mig. Hans varme — feberagtig og desperat — siver ind i min hud. Han klamrer sig til mig, som om jeg er det eneste, der holder ham fast til sengen, til rummet — til sig selv.

Jeg ved ikke, om jeg hader ham for det, eller om jeg vi...