71. Jeg er træt

En ubehagelig stilhed sænker sig mellem os, så dyb at jeg nu kan høre den svage musik spille fjernt fra Orangeriet. Men her, i dette øjeblik, betyder det intet. Under månen, som kæmper for at kaste sit lys over os, kan jeg se Christophers udtryk gradvist ændre sig.

Han sænker blikket, stirrer på sin...