94. „Du er alt.“

I et øjeblik fryser Christopher. Hans læber stopper mod min hud, hans varme ånde hænger i luften og holder mig svævende på kanten af smerte.

"Åh, min kære kone..." hvisker han mod mit øre, med en stemme fyldt med tilbedelse og pine. "Jeg vidste, du ville give dig selv til mig. Det gør du altid."

Han...