Kapitel 7 Jobjagt

Tidligt næste morgen, før klokken 8, ankom Layla til Holland Groups bygning.

Hun kiggede op på den imponerende skyskraber og var fuldstændig forbløffet. Ikke underligt, at det var den førende finansgruppe; hun var så chokeret, at hun ikke kunne tale.

Medarbejderne, der kom ind og ud, udstrålede en følelse af overlegenhed. Laylas hjerte bankede; hun drømte om at blive en topdesigner.

Da elevatoren ankom, trådte Layla ind og heppede mentalt på sig selv, 'Kom så, du kan klare det.'

Hun vidste ikke, at nogen allerede havde set hende som en potentiel bytte.

Så snart Samuel trådte ind i virksomhedens lobby, fik han øje på en velkendt skikkelse.

Layla, klædt i formelt tøj, var tydeligvis her for en jobsamtale.

Samuel beordrede, "Få fat i den kvindes CV."

James svarede, "Ja, Hr. Holland."

Mindre end ti minutter senere, på direktørens kontor, kiggede Samuel på CV'et. Pigen på billedet havde et lyst smil og perfekt hvide tænder.

Hun smilede aldrig til ham sådan og opførte sig altid som en lille vildkat omkring ham.

Hvem vidste, at hun var sådan en topstudent?

Med hensyn til andre aspekter, som James havde sagt, var hun ret almindelig, med utilstrækkelig erhvervserfaring og sandsynligvis begrænset til nogle deltidsjob.

Hvordan kunne hans nevø lade sin kæreste arbejde så hårdt?

"Ansæt denne kvinde," sagde han. Han ville interagere med hende personligt for at afgøre hendes karakter.

"Ja, Hr. Holland." James nikkede.

Lige da Layla steg på bussen, modtog hun et opkald fra Holland Group.

"Fik jeg jobbet? Starter jeg i morgen? Det er fantastisk. Tusind tak!" Layla var henrykt. Hun blev ansat på trods af så lave odds, og hendes held var utroligt.

Det var den eneste solstråle i hendes nylige dystre dage.

Måske havde hun mødt for mange modgang i opvæksten. Hun troede engang, at Vincent var lyset i hendes liv og naivt troede, at de ville være sammen for evigt. Hun havde aldrig forventet, at han ville forråde hende, og hendes hjerte smertede igen.

Men hun vidste, at de aldrig ville være sammen igen. Han var ikke værd at være ked af.

Hun måtte lære at udholde ensomhed og være stærk.

Om eftermiddagen arbejdede hun på sin afhandling. Om aftenen arbejdede Layla deltidsjob på en eksklusiv restaurant.

En betagende skønhed med buede øjenbryn og mandelformede øjne, iført den nyeste pink LV-kjole med en dyb udskæring, sad ved bord nummer et og udstrålede elegance.

Layla hældte et glas vand op til hende.

"Hvordan ser min makeup ud? Er den smudset?" Spurgte skønheden nervøst.

Layla svarede, "Nej, du ser fantastisk ud. Venter du på din kæreste?"

Skønheden rødmede og sagde ingenting.

"Din kæreste må være en flot fyr," sagde Layla. Smukke kvinder dater normalt flotte mænd.

"Du har et godt øje," lød en velkendt stemme over hende.

Layla vendte sig overrasket om. Det var den idiot igen, sexarbejderen.

Layla undrede sig, 'Kunne denne betagende skønhed være hans klient?'

"Hr. Holland," kaldte skønheden begejstret og rejste sig.

'Hr. Holland? Er han ikke en sexarbejder? Selv hans klienter smigrer ham; ikke underligt, at han er så arrogant,' tænkte Layla.

Samuel satte sig ned. Han var iført en sort jakkesæt med sort slips, og så særlig kold ud.

Layla skød læberne frem og tænkte, 'Sexarbejderen går virkelig ind i sin rolle som en dominerende rig mand.'

"Hvad vil I to gerne spise?" spurgte Layla.

Samuel rakte ud efter menuen, men Layla lagde den på bordet i stedet.

Samuel grinede og drillede, "Stalker du mig? Har du et crush på mig?"

'Jeg må være vanvittig for at have et crush på en sexarbejder.' Layla klagede indvendigt, men opretholdt et professionelt smil. "Hr., overmod er en form for narcissisme."

Denne frække lille kanin var meget mere interessant end de kvinder, der altid var enige med ham.

Samuel besluttede at have lidt sjov med denne lille kanin.